Kom til høstfest med lækker mad og god musik på Erholm lørdag den 27. august fra kl. 17-22.

Lørdag den 27. august fra kl. 17-22 inviterer Erholm Fødevaremarked til rigtig traditionel høstfest i den hyggelige tidligere stald på Karen Borchenfeldtsvej 2, 5560 Aarup.

Fyns Gourmetkød byder på helstegt pattegris grillet på gammeldags manér over brænde, med tilbehør, og til kaffen er der lækre tapas cheesecakes fra Bakii cakes.

Efter spisningen underholder saxofonisten Andreas Bøttiger, bl.a. kåret til årets fynske jazzmusiker i 2016, med sin makker, hvor de vilspille populær dansk musik.

Prisen er kr. 395,- pr. person for helstegt pattegris medtilbehør og kaffe/te med cheesecake. Øl, vin, vand og spiritus købes særskilt.

Inviter dine naboer med til en hyggelig aften og slip for oprydningen til gadefesten. Det er også en oplagt mulighed for en firmafest i et mindre firma.

Køb billetter via linket senest den 20. august:

Høstfest Erholm Fødevaremarked 2022

Yderligere oplysninger hos Lars Gregersen tlf. 52343464 eller mail whisky@lgwhisky.dk

Mød leverandørerne

Fødevaremarkedets leverandører

Magtenbølle Honning og Mjød

Den kortest mulige vej fra jord til bord med fascination, forkælelse og kærlighed.

Holy Bean

En fantastisk velsmagende og bæredygtig kaffeoplevelse, som udfordrer den almene forståelse af, hvad en "rigtig" kaffesmag skal være.

Jersore Galloway

Mørt og lækkert fra fritgående kvæg på Nordfyn.

Skarø

Is fra Skarø er økologisk kvalitets-is til iselskere i alle aldre.

LG Whisky

Kvalitets-whisky, rom, sherry og cognac.